NEWS 2018

07:11:2018

Mød tre unge stofmisbrugere. Migle på 16, Nicoline på 18 og Christian på 27. De har været afhængige af alle tænkelige stoffer i flere år.

Deres eneste ønske er at leve et helt normalt liv uden stoffer. At feste i byen, tage til fodboldkamp og få et almindeligt arbejde. Ligesom deres jævnaldrende kammerater.

Det er drømmene på bunden af samfundet og Highwire følger de tre unge narkoman-
er og deres kamp for at kvitte stofferne og blive som alle andre.

https://www.dr.dk/radio/p3/droemme-fra-bunden/droemme-fra-bunden-1-4

 

 

03:10:2018
06:09:2018

Highwire elsker radio. Så meget, at vi ud over Mer’ Monitor på P6, har udviklet en stribe serie-formater til DR og første skud på stammen hedder “Skyggesøster” og er en P3-dokumentar. Serien handler om de to piger, Trine og Hope, der har ikke fået lige så meget opmærksomhed som deres søstre. Trines søster er vidunderbarn, Hopes søster har en psykisk lidelse. Fælles for dem begge er, at det har været så alvorligt, at det har mærket dem og ændret deres liv. I serien tager søstrene sagen i egen hånd og søger anerkendelse for det, de har savnet og ofret. Klik her!

01:08:2018

Fans af programmet om livemusik på P6 Beat kan nu ånde lettet op. DR har forlænget kontrakten med Highwire og en helt ny programsæson af Mer’ Monitor er nu klar til æteren – også denne gang med mikrofonkontrolløren Laust Sonne som tovholder i studiet. Denne sæson byder blandt andre på Nephew, Steffen Brandt, Suspekt og mange flere. Vi ses på P6 Beat, første gang torsdag den 9. august kl. 17.03 med genudsendelse lørdage kl. 14.03.

15:05:2018

”Jeg drømmer om at blive verdens bedste til Counter-Strike”, sådan siger 15-årige Martin ”Stavn” Lund som til dagligt går i 9. klasse. Ud over at gå i skole spiller han på det danske professionelle Counter-Strike team, Fragsters. Siden efteråret 2017 har Highwire fulgt Martin i sin hidtil sværeste beslutning. Skal han starte på gymnasiet efter sommerferien, eller skal han forfølge sin drøm om at blive professionel gamer på fuld tid?

Serien markerer et paradigmeskift på danske børne-tv, da den bliver publiceret online-first, det vil sige at den får premiere on demand hos DR og på YouTube på samme tid. Senere vil den blive broadcastet på den traditionelle flow-kanal.

https://www.dr.dk/tv/se/boern/ultra/martin-er-gamer-3/martin-er-gamer-4/martin-er-gamer-1

 

06:05:2018

“Klemt og Glemt” er titlen på vores nye serie som i øjeblikket vises på TV2s hovedstadsregion TV2 lorry. Den handler om søskende til dem der har en psykisk diagnose og fortæller historier om de trængte, raske børn der hungrer efter deres forældres opmærksomhed. Lige nu ligger serien nummer et på Youtubes trending-liste – ret godt gået med så tunge emner. Se selv med her: https://www.youtube.com/watch?v=ftI5PzCjr0w

 

21:03:2018

Det er med stor stolthed at vi kan meddele, at Highwires første radio-format
Mer’ Monitor med D:A:D-trommeslager Laust Sonne i værtsstolen, klarer sig
godt – faktisk så godt, at vi sidste uge gik nummer 1 på P6 Beat. Tillykke til
Laust, Julie og resten af holdet!

15:02:2018

I samarbejde med Kulturministeriet har vi udviklet et kulturelt talkshow, der kan eksekveres på sociale medier og optages alle steder i landet, med skiftende emner og gæster. Resultatet er Kulturministerens Krydsild.

14:01:2018

mer'monitor_grafik3

“Mer’ Monitor” er Highwires første radio-format. Sammen med lyd-oraklerne Julie Bundgaard og Stinne Skovbjerg, har vi brugt de sidste 3 måneder på at udvikle formatet. Vært er Laust Sonne, en debutant foran radio-mikronfonen, men så sandelig ikke en debutant når det gælder live-musikken, som er programmets altoverskyggende tema. Laust har i mange år har fast tjans som trommeslagerne hos ko-punkerne fra D:A:D. I første omgang gælder det 24 programmer som alle vil have forskellige gæster på besøg hos Laust, hvor der altså kun snakkes om anekdoter fra landevejen. Lyt med torsdage fra 17-19 på P6 Beat.

https://www.dr.dk/radio/p6beat/mer-monitor/mer-monitor