Ny sæson af Livredderne er færdigoptaget!
Efter endnu en omgang på den nordlige side af smukke Bornholm, er vi nu færdige med at optage endnu en sæson af Livredderne. Anden sæson får premiere på DR Ultra den 25. september og post-produktionen er rødglødende for at få de første afsnit færdige til tiden.
Det har været en virkelig god omgang og alle deltagerne har klaret sig over alt forventning. Og til alle fans af serien, som forventer mere af det samme, kan vi kun sige at I skal gøre jer klar til at blive overrasket. Både indhold og format er justeret, så vi nu kan tilbyde endnu mere Livredning og reality til børn af den bedste skuffe.