Highwire producerer ambitiøs fiktionsserie til DR

Det er med stor stolthed vi kan annoncere at vi har indgået en aftale med Danmarks Radio om at producere Highwires første fiktionsserie til de store børn på DR Ultra. Serien er i 8 afsnit á 20 minutters varighed og handler om musik, berømmelse, kærlighed og ikke mindst kunstig intelligens. Heldigvis får vi hjælp af yderst kompetente kræfter. Johannes Majgaard (Skyldig, Klassen, Baseboys) er hovedforfatter og instruktør, Mads Guldborg Bøge (Skyldig, Baseboys) og Tine Krull Petersen (Tidsrejsen, Det Forsvunde Ravkammer) er medforfattere og Highwires fiktionschef Thomas Hartz er producer sammen med Mikkel Vogt (Hooligan, Suplex). Andreas Bense er redaktør på DR.

Vi glæder os helt afsindig meget til at tilføje fiktionsgenren til vores programportefølje. Serien med arbejdstitlen AIDA får premiere på Ultra i starten af 2025.